Her ser vi 2 vel-uddannede europæer, der snakker sammen. Den ene siger noget. Den anden lytter - og svarer - og siger så noget mere - og sådan fortsætter snakken. Man skiftes til at sige noget. Det er bevidstheden i højre sides hoved - der er aktiv - og den samarbejder med venstre hjerne-halvdel. I hjernecellerne her er den logiske bevidsthed. Man siger for eksempel ikke: Jeg tænker jeg kan lide hende. Men man siger måske: Jeg tænker på min fremtid. Der er en logik, hvor ordene giver en mening.

Det karakteristiske for sådanne europæere er, at man ikke bruger bevidstheden i højre sides hoved sammen med en eller flere af de 5 andre del-bevidstheder .... i den 6-delte splittede og stivnede bevidstheds-struktur.

Eksempel 1
En dansk indfødt politibetjent møder en mand med brun hudfarve. Manden snakker perfekt dansk og er født i Danmark; men hans forældre er arabere. I det følgende bliver han kaldt "araberen". Betjenten kan se på "araberen", at han har en anden spændingsstruktur i ansigtet end "normalt". Så betjenten vil lige snakke lidt med den "fremmede". For at virke ufarlig og tolerent slipper politibetjenten alle spaltninger.


Vi ser her den europæiske bevidstheds-struktur - og den arabiske bevidstheds-struktur. Betjenten og araberen slapper helt af, så der er ingen spaltninger eller stivheder i deres bevidsthed.



Først fokuserer de på, hvad der egentlig foregår (underliv). Og begge to er selvfølgelig i gang med noget. Men hurtigt bliver betjenten klar over, at araberen slet ikke har nogen selv-kontrol (hoved). Måske er araberen desperat og farlig. Der kan lige pludselig ske noget - og det kan være hvad som helst. Og araberen kan så ikke styre sig selv - tænker betjenten.


Både betjenten og araberen skifter over til at mærke sine følelser. Og de kan begge mærke deres hjerte, hvor de føler med-menneskelighed. Men så bliver betjenten pludselig klar over, at araberen er "falsk" - han spiller skuespil ... for araberen er ikke bare i sine følelser (ligesom betjenten). Araberen er ligeså meget i sine tanker. Måske har han en hemmelig plan. Han er måske terrorist.

Betjenter påtager sig straks alle muskel-spændinger, som tilsammen giver den europæiske bevidsthed. Og så udspørger betjenten araberen om en hel masse, som araberen ikke helt forstår. Nu er der ikke mere samtale. Nu er der kun en-vejs tale. Og det er betjenten, der taler til araberen. Inde i betjentens hoved giver det mening. Men araberen oplever bare, at betjenten snakker til ham på en måde, der er umenneskelig og nedladende.

Mange danskere - født i Danmark - af arabiske forældre - oplever, at de på grund af deres hudfarve bliver udsat for foragt og nedværdighed. De bliver altid ydmyget - oplever de. Selv de mest kærlige og forstående danske betjente kan ikke bare slippe deres europæiske bevidsthed.

Eksempel 2
Her er der en europæer, der snakker med en jøde. Det gik gruelig galt for mange år siden, indtil englænderne erobrede det nuværende Palæstina - og "forærede" det til jøderne .... hvorefter jøderne i Europa holdt op med at opføre sig politisk - og kun snakkede med hinanden.


I dag kan en europæer godt acceptere jøderne - især hvis de er i Israel ... fordi man forstår dem godt. I venstre side har europæerne det jødiske energimønster og bevidsthed. Og her i Europa har jøderne lært, at man godt kan indtage det europæiske energimønster og bevidsthed.

Internt i jødiske kredse opdrager man hinanden til, at man kun skal snakke overfladisk, når man snakker med en europæer. "Dybere" snakke har man kun med hinanden.

Hvis en dansk betjent snakker med en jøde, har man jo samme energimønster i venstre side - og forstår hinanden. Og hvis betjenten bruger højre sides bevidsthed, nøjes jøden med at smile. Så der opstår ingen misforståelser.

Eksempel 3

Her er der en araber og en jøde - der snakker til hinanden, men ikke med hianden. De mener, at hinanden ikke har menneskelige egenskaber.




Eksempel 4
Her snakker Anne og Lise med hinanden. Det gør de jævnligt - og hver gang tager det 2-3 timer, hvor snakken går i alle retninger. Denne måde at snakke på - er af mænd blevet kaldt "kællinge-snak".

Anne får en følelse og siger "ah-ja". Så siger Lise: Nå, hvordan går det?". Anne kigger sig omkring og spørger: "Er det dit tæppe, der ligger dér?". Nej, siger Lise - og spørger: Hvordan går det med strikkeriet?" ... og sådan fortsætter det.

Hver gang Anne siger noget, får Lise en følelse - og siger noget. Og så får Anne en følelse - og siger noget osv. Der er ingen pauser. Og snakker skifter fra emne til emne hele tiden. Nogen gange vender man tilbage til et emne. Men i løbet af et par timer kommer man rundt i alle de emner, som de hver gang snakker om. Der er ikke nogen intellektuel uddybning af noget emne. Det er hele tiden en kombination af en tanke (hoved) og en følelse (bryst). Lige pludselig kommer man til at sige noget, som er komisk - og så griner man lidt. Der er ingen forventning om, at man skal blive klogere - eller fortå noget nyt.

Eksempel 5
Her snakker Peter og Marie med hinanden. De har gået i en gruppe med terapi, hvor de har arbejdet med at være "hele mennesker".

Peter har valgt at opretholde en bevidsthedsmæssig spaltning mellem underliv og bryst, så han ikke kommer til at sige noget, som Marie vil opfatte som seksuelt.

Når Marie siger noget, er det altid en tanke-følelse eller en følelses-tanke. Og Peter kan så ikke lade være med at "oversætte" det til ren tanke. Han siger:"Altså det, som du sagde ... mener du så ..." - og så siger han noget, hvor der kun er tanker og ingen følelser. Og så siger hun "ja-a-a", men er lidt irriteret over, at han ikke bare lytter.

Samtalen er for begge parter lidt anstrengende. Det kommer til at virke, som om han er klogere end hende - og belærer hende.

Eksempel 6
Demokrater og europæer hader Republikanerne, som tilsvarende hader Demokraterne og europæerne.

Bevidsthedsmønstre
Her oplever man sit kropslige JEG - samtidig med, at man får en oplevelse af dem, der er med i ens primærgruppe. Man oplever altså en gruppe mennesker (inklusiv sig selv) på 4-12 mennesker, som er dem, der er ens nærmeste. Man får også en oplevelse af ens sekundærgruppe (landsbyfællesskabet). Det er som 2 territorier, hvor man skal passe på - og forsvare sig.


Dette energimønster kan bruges på 3 måder. (1) Man føler sig selv (underliv), der har nogle tanker (hoved). (2) Man føler sit JEG som nogle tanker (hoved), der studere den fysiske virkelighed (underliv). (3) Man skifter mellem (1) og (2) - og får hele tiden nye analyser. Typisk for europæerne og demokraterne (USA)



Man vil ikke styre alt - men sig selv - kropslig og følelsesmæsssig. Typisk for republikanerne (USA) - og også for mange håndværkere. Man er ligeglad med teorierne. Man gør noget, indtil det virker.


Her oplever man egenlig kun sig selv. Hvis man tænker på andre, tror man, at de er ligesom en selv. Så når man er lykkedes med noget - forestiller man sig, at alle andre også er det. Denne bevidsthed var typisk for fortidens konger og kejsere. Og mange politikere har også sådan en følelse i sig .... så det, som JEG tænker, tænker de andre også - ellers er de uvidende og dumme.

Hver gang man får en følelse, får man også en tanke. Så - hvis du siger noget, får jeg en følelse, og så siger jeg noget. Så får du en følelse - og så siger du noget osv. Der er ingen mål i snakken. Det kan let blive til det rene vrøvl. Men det kan godt blive ret morsomt. Hvis man bruger det i forlængelse af andre energimønstre, kan det virke meget befriende og afklarende.


Det kan både være et JEG og et VI. Hvis det er et VI, har man samme følelser. I Indien kalder man det for ens kosmiske EGO. Her er man sit oprindelige JEG. Det er ikke egoisme - forstået, som at man rager til sig på andres bekostning. Det er egoisme i forståelse af, at JEG er, som jeg er. Og det skal andre respektere.


Man er dels opmærksom på alt det, der er sket - og som har bragt mig/os frem til det, der er nu. Men man er også opmærksom på, hvad andre siger og gør - og retter sig ind efter det. Nogen bruger det til masochisme, hvor en elsker kan bruge ens krop. Andre bruger det til at følge med - i stedet for altid at skulle styre alting.

Her handler det om at slippe al kontrol og styring - og bare være til. Når det bruges i en sammenhængende proces med andre energimønstre, er det er befrielse, så man er parat til, at noget nyt kan ske. Rundt om alt levende er der en kosmisk bevidsthed, som religionerne dyrker og kalder guddommelig. Men alle kan åbne sig for denne bevidsthed - og få svar fra Gud - eller fra den åndelige verden eller fantasien - vil nogen kalde det.

Der er en bestemt rækkefølge, som man gør klogt i at bruge, hvis man vil igennem en bevidstheds-mæssig proces. Hvis der undervejs i en snak opstår noget uventet, er det fint og klogt at springe rækkefølgen over - og skifte direkte til det energimønster, som så er det bedste i situationen.

Det er ligesom at cykle. Hvad er det bedste? Det er at træde i pedalerne og lave små justeringer med styret. Men hvis der lige er en lille sten eller hul i vejen - skal man gøre noget mere og andet. Hvad man skal gøre - forstår man kun, hvis man allerede har lært at cykle.

Vi skal lære den normale proces gennem de 8 energimønstre og deres bevidstheder. Først når man har prøvet det nogle gange, forstår man sammenhængen ... og så er det, at man stræber efter den rigtige rækkefølge - men ind imellem gør noget andet.

Kloge mennesker har gennem de sidste par tusinde år sagt, at man ikke kan lære det intellektuelt. Man kan kun lære det ved at opleve det socialt i praksis.

Men - når vi nu er så intellektuelle, som vi er her i Vesten - er det også klogt at prøve at forstå det med vores hjerne.

De første 15 minutter snakker man ikke om noget emne - men om sig selv. Hvordan har jeg det? Mærker jeg noget særligt? Er jeg sammen med venner? Hvorfor er jeg egentlig her? Hvad vil jeg?



Hvad er det for problemer og udfordringer, som vi har? Hvad skal vi opnå? Hvad er målet eller idéen med snakken? Hvilke tanker og fantasier får jeg?




Hvad mærker jeg, at jeg både vil og har lyst til lige nu? Og har jeg så meget vilje og lyst til det, at jeg gerne vil gøre en hel masse - for at det kan blive til virkelighed?



Nu handler det om at finde ud af - om der er noget, som vi er enige om - både kropsligt, følelsesmæssigt og tankemæsssigt. Måske er der sådan en enighed med nogle eller med alle. Måske er der ikke.



Så skifter vi til at snakke to-og-to. Hvad tænker og føler du? Hvad tænker og føler jeg? Hvad er der for muligheder? Er der noget, som du og jeg kan hjælpe hinanden med?



Så slutter den gensidige snak (kaldet kommunikation). Nu bliver det mere én-sidigt. Jeg viser og udtrykker mine følelser, så alle de andre tydeligt kan se, hvad jeg vil bruge mit liv og tid til lige nu?



Når jeg eller andre siger noget nu - skal det ikke debatteres eller kommenteres. Så er det bare en konstatering af, hvad vi kan forvente fra hver af os. Det kan være ret interessant at høre på hinanden.



Rundt om alt liv er der en gensidig åndelig telepatisk bevidsthed. Det er vigtigt at mærke det - inden man går fra hinanden.